Tilbage til oversigt
15. oktober 2024

Årets Læreplads 2024

Tillykke til Tropica med titlen som Årets Læreplads 2024 inden for de grønne brancher. Tropica vandt titlen efter deres lærling Blanca indstillede dem. Blanca skrev blandt andet i sin nominering, at Tropica tager godt hånd om alle lærlinge, og hun hver dag går glad hjem, og er sikker på, at hun nok skal blive den bedste gartner, hun kan blive hos Tropica.

Prisen blev overrakt af GLS-A’s formand, Helle Reedtz-Thott, som blandt andet komplimenterede Tropica for “bevidst at arbejde for at blive den bedste læreplads for gartnere i landet, og samtidig gøre sig attraktive som arbejdsplads efter end læretid for deres lærlinge”.

Vi har brug for virksomheder som Tropica i vores brancher, og det er en fornøjelse at se virksomhedens ca. 80 medarbejdere deltage i prisoverrækkelsen, som GLS-A uddeler sammen med 3F’s Grønne Gruppe. Produktionsdirektør i Tropica, Kurt Sandvad, takkede alle virksomhedens medarbejdere, for det er en fælles indsats der gør, at de kan stå med prisen i hånden. Det er et skulderklap til alle. I sin tale kom Kurt Sandvad ind på virksomhedens strategi om, at de altid vil give deres lærlinge verdens bedste uddannelse. Tropica ser det som en forpligtigelse, at uddanne unge mennesker, og de arbejder aktivt med at fremstå som en attraktiv arbejdsplads, og med mere end 160 forskellige planter, er det også en faglig udfordring for eleverne.

Når Tropica skal ansætte lærlinge, efterspørger de nysgerrighed og engagement. En lærling skal byde ind med spørgsmål og gå-på mod. Det har Blanca vist i den tid, hun har været hos Tropica. Kurt Sandvad sluttede af med “et kæmpe tak til Blanca for nomineringen, og titlen er noget vi vil prale af i fremtiden. Vi er utrolig glade og stolte over at få prisen”.

Hvert år uddeler GLS-A og 3F i fællesskab en pris til årets lærling og årets læremester.

 

Tilbage til oversigt

Kontaktinfo

Arbejdsgiverforeningen GLS-A

Agro Food Park 13
8200 Århus N

Telefon: +45 8740 3400
E-mail: info@gls-a.dk

Flere nyheder i samme kategori