Arbejdstid

Med virkning fra 1. juli 2024 er man som arbejdsgiver forpligtet til at sikre registrering af medarbejdernes arbejdstid. Kravet om arbejdstidsregistrering har til formål at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid, 48-timersreglen og maksimal ugentlig arbejdstid. Arbejdstidsregistreringen skal ske gennem et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Der stilles dog ingen metode- eller formkrav til tidsregistreringssystemet. De registrerede oplysninger skal opbevares i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Kravet omfatter som udgangspunkt alle medarbejdere. Pligten til at registrere arbejdstid gælder således alle uanset medarbejdertype, arbejdstidsnorm, aflønningsform, overenskomstdækning osv. Såkaldte selvtilrettelæggere er dog undtaget fra kravet om tidsregistrering. En medarbejder er selvtilrettelægger, når arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller når medarbejderen som leder selvstændigt fastlægger og tilrettelægger sin egen arbejdstid. Undtagelsen er dog ganske snæver, og selvtilrettelæggerbegrebet er i praksis forbeholdt virksomhedens øverste ledelse o.l. Det er vigtigt, at det fremgår af vedkommendes ansættelseskontrakt, hvis en medarbejder er ansat med vilkår som selvtilrettelægger. En skabelon til et tillæg til ansættelseskontrakten kan fås ved henvendelse til GLS-A. GLS-A anbefaler at der udarbejdes en politik for registrering af arbejdstid, som præcist specificerer regler for, hvordan og hvornår der tidsregistreres, hvordan og hvornår der korrigeres, kontrol heraf og hvordan tidsregistreringen i øvrigt administreres. Find inspiration til en politik for arbejdstidsregistrering her.